ROLEFINDER Match my CV

Senior VVS ingeniør

Norconsult

HerlevPosted 17 h agoDirect from company

  • LocationHerlev; Roskilde
  • Work typeNot stated
  • EmploymentFull-time
  • Posted2 November 2026
  • SourceNorconsult's careers page (Workday)
  • Last checked1 h ago on Norconsult's careers page
Apply on Norconsult's siteMatch my CVYou apply directly with the employer. RoleFinder never sits in between.

About the role

Vil du være med til at træffe de tekniske valg, mens de stadig kan gøre den største forskel?

Hos Norconsult søger vi en erfaren VVS-ingeniør, der vil tage fagligt ansvar og være med til at forme installationsløsninger fra de tidlige projektfaser til det færdige byggeri. Du bliver en del af vores fagmiljø i Herlev og et team på ca. 25 VVS- og ventilationsspecialister. Her får du mulighed for både at arbejde med komplekse projekter, udvikle løsninger sammen med kunder og kolleger og bidrage til den faglige udvikling.

Din rolle
Som senior VVS-ingeniør kommer du tæt på de beslutninger, der har betydning for bygningens funktion, energieffektivitet, indeklima, økonomi og drift.
Du arbejder på tværs af projektets faser og får fagligt ansvar for VVS- og ventilationsleverancer. Det betyder, at du både skal kunne fordybe dig i de tekniske løsninger og løfte blikket, koordinere på tværs og rådgive kunder og samarbejdspartnere om de valg, der skaber den bedste helhed.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

- tage en central rolle i idé-, dispositions- og projektforslagsfaser

- have fagansvar for VVS- og ventilationsinstallationer i projekter

- rådgive bygherrer, brugere og samarbejdspartnere om tekniske løsninger, energioptimering, indeklima og bæredygtighed

- projektere og kvalitetssikre VVS- og ventilationsinstallationer

- udarbejde tekniske beskrivelser, funktionsbeskrivelser og projektmateriale

- sikre sammenhæng mellem teknik, økonomi, drift og udførelse

- varetage fagtilsyn og bidrage til commissioning, idriftsættelse og aflevering

- koordinere med øvrige fagdiscipliner og skabe robuste tværfaglige løsninger

- dele din viden og bidrage til udviklingen af kolleger og fagområdet.

Hvem er du?

Du har en relevant videregående uddannelse som ingeniør eller en tilsvarende faglig baggrund og minimum fem års erfaring med projektering af VVS- og ventilationsinstallationer.

Du har erfaring fra tværfaglige projekter inden for nybyggeri og renovering og kender arbejdet med byggepladsopfølgning, fagtilsyn og kvalitetssikring.

Du behøver ikke have stået med alle typer opgaver før. Det afgørende er, at du har et solidt fagligt fundament, arbejder selvstændigt med kendte problemstillinger og kan vurdere relevante metoder og løsninger. Når opgaverne bevæger sig ind på nyt territorium, bruger du aktivt sparring og den fælles faglighed omkring dig.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

- kan tage ansvar for og lede faglige leverancer

- har blik for sammenhængen mellem VVS, ventilation og de øvrige fag i et projekt

- kommunikerer tekniske forhold klart og professionelt

- arbejder konstruktivt sammen med kunder, kolleger og eksterne samarbejdspartnere

- bruger feedback og nye erfaringer til løbende at forbedre kvaliteten af dit arbejde

- holder dig fagligt opdateret og er nysgerrig på nye tekniske løsninger og markedsmuligheder

- har lyst til kundedialog og kan omsætte teknisk indsigt til løsninger, der kan realiseres i praksis.

Derfor er jobbet interessant

Her får du ikke kun ansvaret for at projektere en løsning, der allerede er besluttet. Du får mulighed for at påvirke den.

Du kommer tæt på kunder og bygherrer og får reel indflydelse allerede i de tidlige projektfaser. Samtidig bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor du kan sparre med erfarne specialister og projektledere og være med til at udvikle både projekter, kunder og vores installationsfag.

Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningschef Daniel Skaarup på telefon 25 40 70 35.

Om Norconsult Danmark
Norconsult Danmark A/S beskæftiger 515 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og life science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt lokalkontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Silkeborg og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren. Hver dag forbedrer vi hverdagen gennem rådgivning, der skaber værdi for kunder, samarbejdspartnere og samfund.

Location
Herlev Application deadline
2027-01-01 Contact person for this position
Name:
Daniel Skaarup Phone:
+45 25 40 70 35 Email:
Daniel.Skaarup@norconsult.com

Is this a fit? Let your CV decide.

Add your CV and RoleFinder scores this role and every new one like it against your experience, with a one-line reason for each.

Match my CV Filter the live feed