Souschef i København City Rådgivningscenter
- LocationCopenhagen V, Denmark
- Work typeHybrid
- EmploymentFull-time
- Posted6 November 2026
- SourceDanske Bank's careers page (Oracle Recruiting)
Live checkFirst seen 2 h ago; still listed on Danske Bank's careers page 2 h ago.
Back from the application? Add your CV and RoleFinder scores your fit for this role, then ranks your best 12 open roles where you want to work, each with a one-line reason.
Check my fitAbout the role
Vil du være med til at sætte retning, udvikle mennesker og skabe stærke resultater i et centralt rådgivningsmiljø i Danske Bank? Er du en engageret, synlig og struktureret leder, der trives tæt på både medarbejdere, kunder og den daglige eksekvering? Så er rollen som souschef i København City Rådgivningscenter måske dit næste skridt.
Bliv en del af et stærkt rådgivningsmiljø
København City Rådgivningscenter er placeret i Danske Banks nye og moderne hovedsæde på Bernstorffsgade. Vi er ca. 40 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe gode kundeoplevelser og rådgivning i særklasse inden for bolig, pension og investering via vores Panorama rådgivningsværktøj.
Vi er midt i eksekveringen af Forward ’28, hvor vækst, udvikling og høj kvalitet i kundeoplevelsen er centrale prioriteter. Derfor søger vi en souschef, der kan omsætte strategi til konkrete handlinger og sikre fremdrift sammen med medarbejdere og lederkolleger.
Om rollen
Som souschef får du en central ledelsesrolle i rådgivningscentret. Du bliver medansvarlig for at skabe retning, sikre eksekvering og understøtte en kultur præget af trivsel, læring, samarbejde og resultater.
Du bliver en del af chefgruppen og får en særlig rolle som tæt sparringspartner for rådgivningscenterdirektøren. Samtidig bliver du leder for dit eget team af rådgivere, hvor du får ansvar for både trivsel, udvikling og resultater.
Du skal trives med både ledelse og hverdagens konkrete opgaver. Det betyder, at du både skal kunne sætte retning, følge op på målsætninger, udvikle medarbejdere og selv tage aktiv del i arbejdet, når det er nødvendigt. Du forventes at være tæt på rådgiverne via sammøder, sparring, aktivitetsstyring og generelt den daglige drift.
Dine primære opgaver omfatter:
• Være rådgivningscenterdirektørens nærmeste samarbejdspartner og medvirke til den samlede ledelse af rådgivningscentret.
• Lede og udvikle dit eget team af rådgivere.
• Skabe retning, følgeskab og fremdrift i hverdagen.
• Være tæt på medarbejderne gennem sparring og sammøder.
• Bidrage til rekruttering, onboarding og løbende udvikling af medarbejdere.
• Bidrage til at tage ansvar for målsætninger, aktivitetsniveau og gennemførelse.
Hvem er du?
Vi søger en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker. Du er tydelig, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Samtidig har du struktur, fremdrift og lyst til at tage ansvar i en rolle, hvor du kommer tæt på både beslutninger og den daglige drift.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring som leder i den finansielle sektor.
• Har stærke samarbejdsevner og kan bygge relationer på tværs af banken.
• Kommunikerer klart og skaber følgeskab.
• Er struktureret, handlekraftig og god til at omsætte planer til handling.
• Kan balancere resultater, trivsel og læring.
• Trives med at være tæt på dine medarbejdere
• Stræber efter at nå og overgå vores mål sammen med teamet.
Hvorfor vælge Danske Bank København City?
Vi tilbyder en spændende lederrolle i et ambitiøst rådgivningscenter med høj faglighed, dygtige kolleger og en central placering i Danske Banks nye hovedsæde i København.
Du bliver en del af et engageret lederteam, hvor du får mulighed for at forme både hverdagen, kulturen og udviklingen i rådgivningscentret. Rollen giver dig samtidig en stærk platform for videre udvikling som leder i Danske Bank.
Vi har fokus på samarbejde, fleksibilitet og resultater, og der er mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder desuden en attraktiv lønpakke og personalegoder.
Føles dette som det rette skridt for dig?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende, og ansøgningsfristen er 20. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningscenterdirektør Kristoffer Beck på krbec@danskebank.dk
Get open roles ranked against your CV
Add your CV once. RoleFinder ranks the open roles where you want to work, plus remote ones, against it, shows your best 12 with a one-line reason each, and emails you new matches once a week. The file is read once by AI and not kept; employers never see it.
Sign in with Google or email to start. How we handle your CV